Konfirmation 2024 | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Konfirmation 2024

Torsdag den 5. oktober 2023 Frihavnskirken kl. 19-20.30: Konfirmandintro med konfirmander og forældre

 

Kære kommende konfirmandelever

Måske er I allerede nu helt sikre på, at I vil konfirmeres – og det er dejligt! – men det kan også være, at I ikke er helt sikre i jeres sag endnu. Og det er helt okay. I er meget velkomne alligevel. Med tilbuddet om at følge konfirmationsundervisningen følger der ikke krav om, at I skal konfirmeres. I skal se det som et tilbud om at blive klogere på, hvad kristendommen og den danske folkekirke står for, og hvad vi kan bruge evangeliet om Guds søn til.  Vi vil gøre vores til, at vi skal få det sjovt og hyggeligt sammen! Man behøver ikke at være døbt for at følge undervisningen.

Vi vil i det følgende give lidt praktiske oplysninger om konfirmationsundervisningen.

I er velkomne til at tilmelde jer konfirmation i Frihavnskirken og Lutherkirken, når I går i 7. og 8. klasse. Vi anbefaler, at man følger undervisning i 8. klasse. 

Der kan være op til 30 konfirmander pr. undervisningshold. Når dette antal er nået, lukker vi for tilmeldingen til holdet. Ønsker om at tilmelde sig et lukket hold bedes derfor rettes til kirkekontoret.

Undervisning begynder i uge 41 torsdage kl. 16-18 for Anders Vestergaards og Rikke Juuls konfirmander. Undervisning hos Lene Tvilling begynder i uge 43 mandage kl. 16-18.  

Der er konfirmationer i Frihavnskirken

lørdag den 20. april ved Lene Tvilling  

Kristi Himmelfartsdag torsdag den 9. maj og fredag den 10. maj ved Rikke Juul 

og i Lutherkirken

lørdag den 11.maj ved Anders Vestergaard.

Tilmelding  HER fra 1.april.